KORT OVER ENGLAND
KORT OVER ENGLAND
KORT OVER ENGLAND, hold da op hvor er der smukt, travlt, stille og eftertænksomt i England og det er sagt uden omsvøb af alle mulige fadæser som det britiske folk har eskaperet gennem tiden. Det er verdens herredømme på en eller anden forunderlig måde og det er et folk der holder mere sammen end man bare lige skulle tro. I England kan du alt, uanset om du er til natur, by, land, stand eller vilde seværdigheder. Men 20 dage i England giver ikke nok tid, så se at spare op igen og kom så afsted til vores naboer med samme humor, stor lækre øl, venstrekørsel og bønner, bacon med røræg. God tur til landet vikingerne stjal alle de flotte piger fra, du ved, dengang.
Geografi og demografi I England
England var til langt op i middelalderen et skovdækket land, mens det nu er et af de mest skovfattige områder i Europa. Klimaet er et fugtigt havklima, østkysten er dog tørrere end vestkysten.
DE 10 STØRSTE BYER I ENGLAND
DE 10 største byer i England, med deres beliggenhed, befolkning og en kort beskrivelse af deres historie:
- London: London ligger i den sydøstlige del af England og er den største by i England med en befolkning på over 8 millioner mennesker. London er en af verdens mest historisk betydningsfulde byer, med en lang historie, der går tilbage til rødderne i det romerske imperium. London har været hovedstad i England siden det 12. århundrede og er kendt for sin arkitektur, kultur, handel og politiske betydning.
- Birmingham: Birmingham ligger i den midterste del af England og har en befolkning på over 1 million mennesker. Byen blev grundlagt i det 1. århundrede og blev en vigtig industriby i det 19. århundrede, da den blev en centrum for metal- og jernindustri.
- Leeds: Leeds ligger i den nordlige del af England og har en befolkning på over 700.000 mennesker. Byen blev grundlagt i det 5. århundrede og blev en vigtig handelsby i det 19. århundrede, da den blev en centrum for tekstil- og støberiindustri.
- Sheffield: Sheffield ligger i den nordøstlige del af England og har en befolkning på over 550.000 mennesker. Byen blev grundlagt i det 12. århundrede og blev en vigtig industriby i det 19. århundrede, da den blev en centrum for stål- og skæreværktøj industri.
- Bristol: Bristol ligger i den sydvestlige del af England og har en befolkning på over 450.000 mennesker. Byen blev grundlagt i det 11. århundrede og blev en vigtig havneby i det 16. århundrede, da den blev en centrum for handel med Amerika og Vestindien.
- Liverpool: Liverpool ligger i den nordvestlige del af England og har en befolkning på over 460.000 mennesker. Byen blev grundlagt i det 12. århundrede og blev en vigtig havneby i det 19. århundrede, da den blev en centrum for handel med Nordamerika og Vestindien.
- Newcastle: Newcastle ligger i den nordøstlige del af England og har en befolkning på over 260.000 mennesker. Byen blev grundlagt i det 2. århundrede og blev en vigtig industriby i det 19. århundrede, da den blev en centrum for skibsbygning og kulindustri.
VALUTA England
|
England
|
|
|---|---|
 Nationalvåben
|
|
|
Motto: Dieu et mon droit (fransk: “Gud og min ret”)
|
|
 |
|
| Hovedstad og største by |
London 51°30′N 0°7′V |
| Officielle sprog | Engelsk[1] |
| Regeringsform | Del af et konstitutionelt monarki |
| Charles 3. Liz Truss |
|
| Indgår i det Forenede Kongerige | |
|
•
|
1. januar 1801 |
| Areal | |
|
• Total
|
130.395 km2 (nr. 98) |
| 2% | |
| Befolkning | |
|
• Anslået 2015
|
54.786.300[2] |
|
• Folketælling 2011
|
53.013.000 |
|
• Tæthed
|
407/km2 |
| BNP (nominelt) | Anslået 2006 |
|
• Total
|
$1,9 billioner USD (nr. 7) |
|
• Pr. indbygger
|
38.000 USD (nr. 19) |
| Valuta | Pound sterling (GBP) |
| Tidszone | UTC+0 (GMT) |
| UTC+1 (British Summer Time) | |
| Kendings- bogstaver (bil) |
GB |
| Luftfartøjs- registreringskode |
G |
| Internetdomæne | .uk |
| Telefonkode | +44 |
England (på engelsk udtalt /ˈɪŋglənd/) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien. Landets indbyggere udgør mere end 84% af den samlede befolkning i Storbritannien,[3] og Englands fastland udgør det meste af de sydlige to tredjedele af øen Storbritannien og deler landegrænser med Skotland i nord og Wales i vest. Englands kyster grænser til Nordsøen, Det Irske Hav, Det Keltiske Hav, Bristolkanalen og Den Engelske Kanal.
Engelsk Historie
Uddybende artikel: Englands historieOldtiden I England
Uddybende artikel: Romersk BritannienI bronzealderen var landet en vigtig eksportør af tin.
Fra år 43 til ca. 400 var størstedelen af England den romerske provins Britannien
Middelalderen i England
Uddybende artikel: England i middelalderenKongeriget England var en stat i Vesteuropa på den sydlige del af øen Storbritannien. Hovedstaden i kongeriget var Winchester i Hampshire til den normanniske erobring i 1066. Vilhelm 1. af England (1066–1087) valgte London som ny hovedstad. London tjente som hovedstad for kongeriget til dets “fusionering” i 1707 og er fortsat de facto hovedstad i England. Byen har også tjent som hovedstad i både Kongeriget Storbritannien (1707–1801) og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland (1801–1922). I dag er den hovedstad i Det forenede Kongerige (“United Kingdom”).
Kongeriget England kan spore sin oprindelse til heptarkiet, der var syv små kongeriger: Øst Anglia, Essex, Kent, Mercia, Northumbria, Sussex og Wessex.
Kongerne af Wessex begyndte at dominere de andre kongeriger i løbet af det 8. århundrede. Det fortsatte op gennem det 9. århundrede. Alfred den Store, som regerede 871 – 899, var den første konge af Wessex, som betegnede sig selv “Konge af England”.
Hans søn, Edvard den Ældre som regerede 899 – 924, overgik sin fars militære bedrifter ved at udvide sit herredømme til Danelagen. Hans søster Ethelfledas død i 918 resulterede i, at han tilranede sig magten over Mercia fra sin niece Aelfwynn i 919.
I 927 faldt Northumbria, det sidste af kongerigerne fra tidlig middelalder, til Wessex-kongen Adalstein, en søn af Edvard den Ældre. Han var den første, der regerede over et samlet England (ikke den første de jure, men afgjort den første de facto). England er forblevet en politisk enhed.
I løbet af det 10. århundrede var kongeriget genstand for nye invasioner af vikinger fra Danmark. Som svar på vikingernes røvertogter gav Æthelred 2. af England i 1002 ordre til, at alle danskere i England skulle henrettes. Det førte til, at kongen af Danmark og Norge, Svend 1. (Svend Tveskæg), rettede sin opmærksomhed og vrede mod England i resten af sin levetid.
Svend blev udråbt til konge af England i 1013 på trods af, at Æthelred 2. bar titlen som konge af England. Da Svend døde 3. februar 1014, fortsatte hans søn, Knud den Store, krigen. Æthelred 2. døde 23. april 1016. Hans søn, Edmund 2. af England, blev snart besejret af Knud. Knud accepterede at herske over landet side om side med Edmund 2., der døde 30. november 1016 og efterlod England under dansk styre.
Det danske herredømme fortsatte til Hardeknuds død 8. juni 1042. Hardeknud var søn af Knud og Emma af Normandiet, Æthelred 2.s enke. Hardeknud havde ingen arvinger og blev fulgt af sin halvbror, Edvard Bekenderen. Kongeriget England var igen uafhængigt.
Freden varede kun til den barnløse Edvard døde 4. januar/5. januar 1066. Hans svoger blev kronet som Harold 2. af England. Hans fætter, Vilhelm 1. af England og hertug af Normandiet, gjorde øjeblikkeligt krav på tronen. Vilhelm indledte en invasion af England og gik i land i Sussex 28. september 1066. Harold 2. og hans hær var i York som følge af deres sejr i Slaget ved Stamford Bridge (25. september 1066) og måtte marchere tværs over England for at nå deres nye fjender. Harolds og Vilhelms hære mødtes i Slaget ved Hastings (14. oktober 1066). Harold blev dræbt af en pil, og Vilhelm vandt slaget.
Det lykkedes Vilhelm at erobre England uden yderligere modstand. Han planlagde dog ikke at indlemme kongeriget i det normanniske hertugdømme. Som hertug ville Vilhelm være forpligtet til at aflægge troskabsed til Filip 1. af Frankrig. Som uafhængig konge af England, kunne han herske uden de franske kongers indblanding. Vilhelm blev kronet som konge af England 25. december 1066.
Kongerigets hovedstad var Winchester i Hampshire til den Normanniske invasion i 1066. Vilhelm Erobreren (1066–87) valgte London som hovedstad. London tjente som kongerigets hovedstad til kongerigets ophør i 1707 og er fortsat de facto hovedstad i Storbritannien.
Kongeriget England var en personalunion til 1204, hvor kong John af England (kendt som Johan uden land), 4. generations efterkommer af Vilhelm, mistede den kontinentale del af hertugdømmet til Filip 2. af Frankrig. Resterne af hertugdømmet forblev under John og hans efterkommeres herredømme. De er i dag kendt som Kanaløerne.
John bar stadig titlen hertug af Aquitaine og ejede stadig hertugdømmet. Det lykkedes for hans barnebarn Edvard 1. af England at besejre Llywelyn den Sidste og erobre Wales i 1282. Han skabte titlen Fyrste af Wales til sin ældste søn, Edvard 2., i 1301.
Edvard 2. var far til Edvard 3. af England, hvis krav på den franske trone resulterede i Hundredårskrigen (1337 – 1453). England tabte krigen og beholdt kun en enkelt by i Frankrig: Calais.
HEALTH INSURANCE UK, In UK, healthcare is provided through the National Health Service (NHS), which provides free healthcare services to all residents, including both citizens and foreign nationals who are legally living in the country. However, there are still some situations where private health insurance in UK may be beneficial- READ MORE
Nyere tid England
Kongeriget havde ikke tid til at komme sig før Rosekrigene (1455 – 1487). “Krigene” var en borgerkrig om tronen mellem huset Lancaster og huset York. De var begge efterkommere af Edvard 3. Ved freden var det en efterkommer af huset Lancaster, gift med en efterkommer af huset York, som sad på tronen. Henrik 7. af England og hans dronningegemalinde Elizabeth af York blev grundlæggere af Tudor-dynastiet, som herskede fra 1485 to 1603.
I mellemtiden beholdt Wales det administrative system, der havde været aktivt siden før det 13. århundrede. Den anden Tudor-monark, Henrik 8. af England, ændrede dette ved Unionslovene 1536-1543. Wales var ikke længere et len, men blev annekteret af England. Den nye del af kongeriget skaffet også nye repræsentanter i det engelske parlament.
Maria 1. af England, Henrik 8.s ældste datter blev taget til fange af Francis, Hertug af Guise d.7. januar 1558. Engelsk herredømme skulle begrænses til det sydlige Storbritannien. Den nordlige del blev stadig holdt af Kongeriget Skotland under huset Stuart.
Huset Tudor endte med Elizabeth 1. af Englands død 24. marts 1603. Hendes nærmeste mandlige slægtning var James 6. af Skotland. De to kongeriger forblev samlet til 1707.