KORT OVER MALLORCA

KORT OVER MALLORCA, prøv lige at se liggestolen foran dig og havet i baggrunden, lyt til bølgerne og bestil en drink med sugerør, paraply og isterninger…bum bum, så spiller klaveret altså lidt bedre end vestegnsfodbold, P4 i P1 og dingenoterne fra Kandis til halbal. Mallorca rykker i banditten og styrker appetitten, morgen, middag og aften. Selv natten kan godt blive lang, men pyt, på Mallorca står solen altid op igen og den spanske guitar fra 007 spiller forfra indtil du skal hjem med flyveren igen. Dog kan vi godt sige at du kommer tilbage, SNART. For der er godt nok skønt, lækkert, varmt og sjovt at være på Mallorca og det bliver aldrig kedeligt når du bevæger dig lidt rundt.

Seværdigheder, kort over Mallorca

Mallorca kort er berømt for sine mandelblomster, som tiltrækker en stor mængde turister hvert år.^[21]

• Botanicactus – Botanisk have for kaktusplanter i nærheden af Ses Salines
• Cabrera – Nationalpark på øen Cabrera
• Cap Formentor – Mallorcas nordligste punkt
• Castell de Bellver – Fæstningsanlæg i Palma
• Castell d’Alaró – Borgruin i 825 m højde på Puig d’Alaró ved Alaró
• Castell del Rei – Tårn i 476 m højde ved Pollença
• Castell de Capdepera – Fæstningen Capdepera
• Castell de Santueri – Tårn i 320 m højde ved Felanitx
• Castell de sa Punta de n’Amer – Forsvarstårn mellem Cala Millor og Sa Coma
• Coves d’Artà – Hulesystem i nærheden af Artà ved Canyamel
• Coves de Campanet – Hule mod nordvest mellem Inca og Alcúdia
• Coves del Drac – Drypstenshule med en stor, underjordisk sø ved Porto Cristo
• Coves dels Hams – Drypstenshule ved Porto Cristo
• Coves de Gènova – Hule nær Palma
• Es Baluard – Museum for moderne og samtidig kunst i Palma
• Ferrocarril de Sóller – En historisk jernbane fra Palma til Sóller
• La Granja – Vingods og museum for mallorkinsk livsstil
• La Seu – Palmas domkirke
• Planetarium Mallorca i Costitx
• Santuari de Lluc – Kloster ved Escorca i det nordvestelige
• Ses Païsses – Talaiot-boplads ved Artà
• Son Marroig – Slot fra det 16. århundrede mellem Deià og Valldemossa
• Torrent de Pareis – Bjergbæk, der løber gennem en slugt på nordvestkysten ved Sa Calobra, dvs. nord for Sóller

Geografi

KORT OVER SPANIEN

Mallorca ligger øst for det spanske fastland mellem 39°15′40″ og 39°57′40″ nordlig bredde og 2°19′38″ og 3°28′42″ østlig længde. Øen har sin største øst-vestlige udstrækning på 98 km og en nord-sydlig længde på 78 km. Den dækker næsten 3.604 km², og indbefattet nærliggende småøer næsten 3.623 km².^[3] Mallorca har en kystlinje på over 550 km længde. Cabrera-øgruppen (18,3 km²) og øen Sa Dragonera (2,88 km²) hører under Mallorcas administration.

Landskabsområder

Mallorca er opdelt i seks landskabsområder (catalansk comarques, ental af: comarca).

Tramuntana-bjergene

Først og fremmest bør man nævne Serra de Tramuntana, som er en op til 1,5 km bred bjergkæde med 11 toppe, der når op over 1.000 m højde, og som løber parallelt med den nordvestlige kyst. Bjergene strækker sig i 90 km længde fra øen Sa Dragonera mod sydvest til Cap Formentor mod nord. Det højeste punkt midt i bjergkæden er Puig Major, der er 1.445 m højt. På den nordvestlige side af bjergene findes et stejlt kystområde med stejle klipper, små bugter og stenede strande. I den enste større bugt opstod nødhavnen Port de Sóller.

Serra de Tramuntana er opkaldt efter de kolde norden- og vestenvinde (Tramuntana). Kæden danner klimatisk set en adskillelse mod de lavere dele af øen, som dermed har fordel af en mildere vinter, men som generelt set også er mere regnfattige. I bjergene sørger afkølingen af den opstigende luft for mere hyppige og kraftige nedbørsmængder end dem, man får i de andre dele af øen.

På bjergskråningerne med deres torrentes (bjergbække) er der opstået frugtbare dale, hvor der f.eks. i nærheden af Sóller dyrkes appelsin- og citrontræer. På de terrasserede skråninger (ved Estellencs, Banyalbufar, Deià, Valldemossa) dyrker man tomater, bønner og vin. Regionen Serra de Tramuntana er meget ujævnt beboet. Tilsammen var der i 2007 104.904 indbyggere, med de største koncentrationer ved Calvià og Pollença ved henholdsvis den sydlige og nordlige ende af bjergkæden.

MAP OF EUROPE

Raiguer

Regionen Es Raiguer ligger på den sydøstlige side af Serra de Tramuntana ligger mellem halvøen La Victoria og den bymæssige region ved hovedstaden Palma. Den danner en overgangszone mellem bjergene og sletten Es Plà midt på Mallorca. Her er der rigeligt med vand, men ikke meget fladt, dyrkbart land.

Raiguer-regionen og særligt byen Inca er kendt som centrum for sko- og lædervarehåndværket på Mallorca. Her levede i 2007 123.046 indbyggere og de har en slags centrum i Inca, selv om byen Marratxi, der er en forstad til Palma, har en del flere indbyggere. Den tredjestørste by er Alcúdia, der ligger ved en bugt af samme navn på nordkysten.

Mallorca-sletten

I den midterste del af Mallorca ligger sletten Plà de Mallorca eller bare Es Plà, der kun afbrydes af mindre højdedrag. Det højeste punkt det 542 m høje taffelbjerg Puig de Randa, som ligger på grænsen til Migjorn.

Det er fra regionen Es Plà, at man får de fleste af øens landbrugsprodukter til det daglige forbrug, som f.eks. kartofler, ris, majs og grønsager. Desuden dyrkes der vin, og der er mange plantager med mandeltræer. På grund af sine udstrakte marker kaldes Es Plà Mallorcas kornkammer. Bjergene mod nordvest giver læ for de vinterlige nordenvinde, og det gør det muligt at høste fire gange pr. år, men det indre af Mallorca er ganske vist også den varmeste del af øen.

På Plà de Mallorca boede der i 2007 51.636 personer, og det betyder, at området har det mindste antal indbyggere blandt de seks Comarques på Mallorca. Der er heller ikke noget centralt sted i regionen. Det folkerigeste er turiststedet Can Picafort ved Alcúdia-bugten i kommunen Santa Margalida. Ved denne bugt på øens nordkyst findes de kilometerlange sandstrande, som er det vigtigste mål for de fleste ferierende. Turismen får i det hele taget stigende betydning på Es Plà i forhold til landbruget, og på sletten satser man mest på agroturisme.

Østdelen (Llevant)

Llevant (dansk: østen) betegner de østlige og nordøstlige landskaber på mallorca. De gennemskæres af Serres de Llevant, en bjergformation, der er væsentligt lavere end Serra de Tramuntana på øens vestside. Her er der kun tre toppe på mere end 500 m højde. Den højeste på 561 m er Puig Morei (eventuelt Puig d’en Morell eller Talaia Freda) i ”Artà-massivet” (Massis d’Artà). Serres de Llevant strækker sig med noget stigende højde fra syd mod nord, hvor den breder sig og dækker hele halvøen Artà.

De østlige bjerge er mindre tillukkede end Serra de Tramuntana. Nær Manacor findes der en slags port fra øens flade indre til østkysten. Dér på den ellers klippefyldte kyst ligger en perlekæde af af små naturhavne og sandstrande på rad og række. På samme kyst finder man de tre naturskabte huler Coves del Drac, Coves dels Hams og Coves d’Artà. Når man lægger dem sammen med den ikke offentligt tilgængelige Cova de sa Gleda – Camp des Pou nær østkysten ved Manacor har Mallorca den længste undervandshule i Europa. De bredeste strande finder man ved Cala Millor nær Badia de Son Servera, Sa Coma ved Cala Moreia og Cala Rajada med Cala Agulla, som nu alle er turistmagneter. Derimod er der roligt på nordvestsiden af bjergene ved Colònia de Sant Pere og dens strand S’Arenal de sa Canova og i de mange naturligt beskyttede bugter langs nordøstkysten.

Manacor er den vigtigste by i Llevant. Her bor 37.963 personer (i 2007), og det er flere end halvdelen af hele regionens samlede indbyggertal på 75.137. Alligevel er byen Manacor, hvor 67 % af kommunens indbyggere er bosatte, økonomisk set mere knyttet til det indre af øen. Den er et centrum for fremstilling af kunstperler (mallorkinske imitationsperler) og møbler. Derimod har kyststederne fra Cala Rajada til Cales de Mallorca overgivet sig fuldstændigt til turismen.

Migjorn-sletten

Migjorn er i grunden den sydlige fortsættelse af den centrale slette, Plà de Mallorca. Trods den nærmest flade karakter i regionen har Mallorcas sydligste landskab også en højde på over 500 m. klostret Santuari de Sant Salvador ligger på det 509 m høje Puig Sant Salvador i kommunen Felanitx. Bjerget er det højeste punkt i det sydlige område af Serra de Llevant.

Migjorn har med byen Campos et centrum af mest landlig karakter. Her spiller landbruget endnu i dag en stor rolle. En specialitet er de mange kapersbuske, der bliver dyrket omkring byen. Den tidligere havn for Campos, Colònia de Sant Jordi, er byens modsætning: ved siden af den seks km lange strand Es Trenc indrettede man et turistcentrum med mere end 3.000 sengepladser. Men det ukontrollerede byggeri har mødt modstand, og det kan ses i ruinerne af bebyggelsen ses Covetes på den anden side af Es Trenc. En domstolsafgørelse krævede nedrivning af de halvt færdige huse, der var opført uden tilladelse ovenfor stranden.

Migjorns kystlinje når fra s’Arenal, der ligger mod vest, og som tilhører kommunen Llucmajor, til den anden side af Portocolom i kommunen Felanitx. Hver kommune i den 75.899 indbyggere store region (opgjort i 2007) har sin andel af kysten, hvor flade, klippefyldte afsnit veksler med sandede bugter. Nogle kystafsnit er besværlige at nå frem til, og det gælder især den sydligste spids, Cap de ses Salines. Her har private grundejere bl.a. også på grund af naturbeskttelse spærret for trafik med køretøjer.

Palma (Ciudad de Mallorca)

I den sydvestlige del af Mallorca åbner Palmabugten sig, og her ligger den gamle hovedstad for det tidligere kongerige Mallorca og det nuværende politiske og økonomiske centrum for Balearernes Selvstyrende Region. Palma er grundlagt af romerne, da det romerske rige tog øen i besiddelse i året 123 f.Kr.. I dag (opgjort i 2009) lever der 401.270 mennesker i byen, og det vil sige næsten halvdelen (46,5 %) af Mallorcas indbyggere. For blot 100 år siden var tallet kun 67.544 (opgjort 1910).

Da regionen Palma kun omfatter byens og kommunens område, er den den mindste på øen, men den har den største befolkningstæthed. Regionen grænser mod vest til Serra de Tramuntana, mod nord til Raiguer, mod nordøst til Plà de Mallorca og mod sydøst til Migjorn.

Syd for Mallorca ligger klippeøriget Cabrera, som i dag er en Hav- og Landnationalpark, og mod sydvest ligger øen Sa Dragonera, der ligeledes er erklæret for naturbeskyttelsesområde af Mallorcas øråd. Cabrera er i bred forstand en sydlig forlængelse af Migjorn, men den bliver administreret af hovedstaden Palma. Sa Dragonera er egentlig den sydvestligste udløber af Serra de Tramuntana.

Geologi

Mallorca tilhører sammen med de andre øer i Balearerne en forlængelse af de Betiske bjerge, der geologisk set er en del af de andalusiske foldebjerge. Dette massiv, som er opstået under den Alpine bjergdannelse, består af stenmaterialer fra mesozoikum, der blev aflejret som sedimenter i Tethyshavet. På grund af denne aflejring på havbunden er stenarten kalkrig og indeholder mange fossiler. Baggrunden for opfoldningen af de betiske bjerge og derfor også af bjergene på Mallorca er kontinentaldriften, hvor den afrikanske plade i løbet af de seneste mere end 100 millioner år har skudt sig ind under den eurasiske plade (subduktion).^[4] Tektoniske bevægelser førte til, at der opstod forskellige hævnings- og sænkningszoner i yngre tertiærtid, og derfor er forbindelsen til fastlandet blevet afbrudt ved den nuværende vandstand i Middelhavet.

Kalksten er dominerende på hele Mallorca, og den er temmelig letopløselig i vand, hvad der fører til dannelse af karst og langs kysterne til kraftigt overhængende klipper og opløsningsforvitringer. Bortset fra kalksten finder man første og fremmest dolomit i Mallorcas bjergregioner, Serra de Tramuntana og Serres de Llevant. Desuden indeholder Serres de Llevant også mergel, hvad der medfører en hurtigere nedbrydning af disse bjerge, sådan at bjergkæden i dag er væsentligt lavere end Serra de Tramuntana mod nordvest. Mergel er ler med et højt indhold af kalksten. Nedbrydningsmaterialerne blev skyllet i havet eller aflejret inde på øen, dvs. på Plà de Mallorca, og det skabte lyse mergeljorde mod nordøst og jernholdige lerjorde i midten af Mallorca. På den måde fik jorden sin karakteristiske, rødlige farve.^[5]

Bjerge, dale og vandl

To bjergkæder indrammer øen, de knapt så iøjnefaldende Serres de Llevant mod øst og den kendte, men temmelig ubeboede Serra de Tramuntana mod nordvest, hvor man finder øens højeste bjerge, deriblandt 11 på mere end 1000 m højde. I Serres de Llevant er der derimod kun tre toppe, der er mere end 500 m høje. Uden for bjergkæderne når kun Puig de Randa op på 540 m højde på Es Plà i øens midte.

De højeste bjerge

• Puig Major (1445 m)
• Puig de Massanella (1365 m)
• Tossals Verds (1115 m)
• Puig de sa Rateta (1113 m)
• Puig Tomir (1103 m)
• Puig de l’Ofre (1093 m)
• Serra d’Alfàbia (1068 m)
• Puig des Teix (1064 m)
• Puig de n’Alí (1035 m)
• Puig de Galatzó (1027 m)
• Puig Roig (1002 m)

I Serra de Tramuntana ligger den kandte slugt, Torrent de Pareis, og de to drikkevandsopstemninger, Embassament de Cúber og Embassament des Gorg Blau. Opstemningerne sikrer først og fremmest forsyningen med drikkevand til hovedstaden Palma.

Mallorca har ingen floder eller naturlige søer. De ofte kraftige regnskyl løber væk langs de mange torrents, som leder vandet i havet. I tørkeperioder står der brakvandsdamme tilbage i torrentsdalene, og dér findes mange insektarter. De fleste af Mallorcas sumpe blev tørlagt for længe siden, men der er to undtagelser, som begge står under naturbeskyttelse: Parc natural de s’Albufera de Mallorca og S’Albufereta i kommunerne Muro og Alcúdia.

Klima

Mallorca har et mildt subtropisk klima med gennemsnitligt 7,9 soltimer pr. dag og gennemsnitligt 1400 mm regn i nord, men 400 mm mod syd.

Temperaturen på Mallorca i de forskellige måneder

	Jan	Feb	Mar	Apr	Maj	Jun	Jul	Aug	Sep	Okt	Nov	Dec
Maks	14	15	19	21	25	27	30	31	28	25	18	15
Min	4	5	10	12	18	20	21	22	19	16	9	6
Hav	14	14	16	18	22	24	27	28	26	22	17	14[6]

De korte vintre skyldes øens placering, som gør dem milde og fugtige. I sjældne tilfælde kan der forekomme snefald, dog mest i bjergene. I sommermånederne regner det næsten ikke. I det indre af øen kan temperaturen derfor stige til over 40º.

Fra slutningen af august forekommer korte skybrud ledsaget af storm og torden, og det er oktober, der er årets mest nedbørsrige måned. Det kan føre til stedvise oversvømmelser, når torrents ikke kan optage vandmængderne og lede dem hurtigt nok i havet.

Fra slutningen af december og ind i januar forekommer der hyppigt vindstille, milde vejrforhold, de såkaldte calmes. Den lille sommer fremkalder mandelblomstring allerede i januar, sådan at øen får et helt andet udseende i modsætninge til sommerens udtørrede landskab.