KORT OVER KROATIEN
KORT OVER KROATIEN
KORT OVER KROATIEN, kom afsted og hellere i går ind i dag. Landet der er så natursmukt at sjælden smelter i et med universet, livet får ny mening og evigheden befinder sig lige her hvor du står. Alt natur er smukt i Kroatien og deres naturparker kan noget mere en den danske bøgeskov, selvom den er smuk, så kommer du til et land der giver opleveren en knock out. Det er naturligvis bedst at have bil eller bilen med på en tur gennem landskabet i Kroatien, for der er mange smutveje som du lige skal og må prøve, for at komme hele vejen rundt. Kør til havet og tag lige badetøj, dykkerbriller og svømmefødder med, måske en snorkel, så du kan blive under vandet og kukke ud på det farvestrålende havliv som vælter rundt på blot 1 meter vand.
Der er masser af muligheder for at bo de lækre steder og det er stadig til at betale. Hvor der er mange turister er priserne selvfølgelig højere men det er få kilometer derfra, hvor du kan nyde alting til rimelige priser. Har du tiden, så sejl ud til nogle af øerne ud for kysten, du vil aldrig fortryde det du kommer til at se.
KROATIEN KORT
Kroatien KORT
|
Republikken Kroatien
Republika Hrvatska (kroatisk)
|
|
|---|---|
 Nationalvåben
|
|
Kroatiens placering (mørkegrøn)– på det europæiske kontinent (grøn og mørkegrå)
– i den Europæiske Union (grøn) – [Forklaring] |
|
| Hovedstad og største by |
Zagreb 45°48′N 16°00′Ø |
| Officielle sprog | Kroatisk1 |
| Anerkendte regionale sprog | Italiensk (Istrien) |
| Etnicitet
(2011[1])
|
90,4% kroatere 4,4% serbere 5,2% andre/uspecificeret |
| Demonym | kroater |
| Regeringsform | Unitær parlamentarisk konstitutionel republik |
| Zoran Milanović (fra 2020) | |
| Andrej Plenković (fra 2016) | |
| Lovgivende forsamling | Sabor |
| Etableret | |
| 8. århundrede | |
| ca. 925 | |
| 1102 | |
|
• Tilsluttet det Habsburgske monarki
|
1. januar 1527 |
|
• Løsrevet fra
Østrig-Ungarn |
29. oktober 1918 |
|
• Jugoslaviens dannelse
|
4. december 1918 |
| 25. juni 1991 | |
| Optaget i EU | 1. juli 2013 |
| Areal | |
|
• Total
|
56.594 km2 (nr. 126) |
| 1,09 | |
| Geografi | |
|
• Kystlinjer
|
5.790 km |
|
• Grænser
|
2.197 km |
|
• Nabolande
|
Slovenien, Ungarn, Serbien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro |
| Topografi | |
|
• Højeste punkt
|
Dinara, 1.831 m.o.h. |
|
• Største sø
|
Vranasøen, 30,7 km2 |
|
• Længste flod
|
Sava (i Kroatien), 562 km |
|
• Største øer
|
Krk, 405,78 km2 Cres, 405,78 km2 |
| Befolkning | |
|
• Anslået 2016
|
4.190.700[2] |
|
• Folketælling 2011
|
4.284.889[3] (nr. 128) |
|
• Tæthed
|
75,8/km2 (nr. 126) |
|
• Befolknings-
tilvækst |
 −0,144 %[4] |
| BNP (KKP) | Anslået 2017 |
|
• Total
|
97,026 mia. USD[5] |
|
• Pr. indbygger
|
23.171 USD[5] |
| BNP (nominelt) | Anslået 2017 |
|
• Total
|
51,945 mia. USD[5] |
|
• Pr. indbygger
|
12.405 USD[5] |
| Gini (2014) |  30,2[6] (medium) |
| HDI (2014) |  0,818[7] (meget høj) (nr. 47) |
| Valuta | Kuna (HRK) |
| Tidszone | UTC+1 (CET) |
| UTC+2 (CEST) | |
| Kører i | højre side af vejen |
| Kendings- bogstaver (bil) |
HR (Hrvatska) |
| Luftfartøjs- registreringskode |
9A |
| Internetdomæne | .hr[a] |
| Telefonkode | +385 |
| ISO 3166-kode | HR, HRV, 191 |
| Foregående stater | |
| 1943–1991 | |
| 1945–1992 | |
.svg){kind=small}
.svg){kind=small}
Kroatien (kroatisk: Hrvatska) er et land i Centraleuropa og tidligere republik i Jugoslavien. Landets areal udgør 56.542 km². Kroatien omfatter den dalmatiske kyst, øerne i Adriaterhavet og Slavonien (Slavonija) – en del af den nordlige lavslette i det tidligere Jugoslavien. Mod nord grænser Kroatien op til Slovenien, mod syd til Bosnien og Hercegovina, Montenegro og Serbien, mod vest til Adriaterhavet, og mod øst også til Serbien og Montenegro. Et af de mest besøgte steder, foruden Adriaterhavets kyst, er Plitvice-søerne.
Etymologi
På gammelslavisk betød churvatinu “bjergboer”, hvor chur- var af samme ordstamme som russisk gorá og tjekkisk hora (= bjerg), beslægtet med græsk boreas (= nordenvinden, oprindeligt “bjergvind”). Ordet blev til serbokroatisk hrvat, dansk “kroat”, hvoraf “Kroatien”.[8] Det gav også ophav til ordet “krabat”,[9] og til at “slips” er kommet til at hedde cravatte på fransk.[10]
Geografi
Topografisk kort over Kroatien.
Kroatien grænser til Slovenien, Ungarn, Serbien, Bosnien og Hercegovina, Montenegro samt over Adriaterhavet til Italien. Landet har en hesteskolignende form. Landet er delt i to af Bosnien og Hercegovinas lille kyststrækning ved Neum. Dette indebærer, at størstedelen af landets sydligste del Dubrovnik-Neretva udgør en eksklave.
Landet omfatter selve området Kroatien, Slavonien, Dalmatien og det sydlige Istrien. Den nordøstlige del af landet er fladt og frugtbart, og områderne i nordvest og vest tilhører de Dinariske Alper. Den smalle adriatiske kyst i Istrien og Dalmatien er forholdsvis bjergrig. Det er flere karstområder i Kroatien. Det største af disse områder er Ličko polje (465 km²).
Kroatien ligger i grænselandet mellem Syd-, Central- og Østeuropa, hvilket gør det svært at henføre det til en specifik region. Kroatien regnes i visse kilder til Centraleuropa på grund af sin geografiske og lange kulturelle og historiske tilknytning til de centraleuropæiske lande.[11][12][13] I andre kilder regnes landet til Balkanhalvøen, hvilket beror på landets geografiske beliggenhed og fordi, at landet 1918-1991 indgik i den tidligere stat Jugoslavien. Yderligere andre kilder placerer landet i Østeuropa, regner det til middelhavslandene[14] eller placerer det mellem Østeuropa og Centraleuropa.[15]
I landets nordlige og nordøstlige del (Zagorje) domineres terrænet af flader, søer og bakker. I den østligste del (Slavonien) præges landskabet af lavland med frodig landbrugsland. Regionerne Likas og Gorski kotars landskaber præges af tæt skovbeklædte bjerge, mens den smalle adriatiske kystrækning (Istrien, Kvarnerbugten og Dalmatien) mestendels er bjergrig og topografien præges af karst.
Ifølge det kroatiske statistiske centralbureaus (Državni zavod za statistiku) definition har Kroatien 1 185 øer, holme og rev.[16] Kroatien er dermed det land, som har flest landformer i Det Adriatiske Hav og næst flest i Middelhavet efter Grækenland.[17] Af turistmæssige årsager kaldes landet undertiden “de tusinde øers land”.[18]
Det højeste bjerg er Dinara på 1.830 m over havet, og den største sø er Kozje.
Den længste flod er Sava, som er 945 km lang.
Større byer i Kroatien er Zagreb, Split, Rijeka, Osijek, Zadar, Slavonski Brod, Pula, Karlovac, Dubrovnik, Varaždin, Sisak, Šibenik, Vinkovci, Vukovar, Đakovo, Knin, Rovinj, Opatija og Sinj.
Klima
Kroatiens klima varierer fra at være tempereret af kontinental type i de nordlige og østlige dele af landet til at være subtropisk af Middelhavstype ved kysten. I bjergregionerne i Lika, Dalmatien og Zagora mellem kysten og indlandet råder bjergklima.
Årsnedbøren er relativt lav i store dele af Kroatien takket være beliggenheden ved Middelhavet. Tørrest er det ved den sydlige del af Middelhavskysten med en nedbør på cirka 300 mm per år. Mest nedbør falder i Dinariske alper og regionen Lika, hvor nedbøren når op til cirka 2.000 mm per år.
I Kroatien råder store temperaturforskelle mellem dag og nat samt sommer og vinter. I indlandet dominerer nordøstlige vinde, som kan medføre sne og kulde, dog oftest med hurtige og ofte forekommende skift mellem tøvejr og kulde, mens Middelhavskysten domineres af milde sydvestvinde fra Middelhavet, som medfører regn og mildt vejr. Om sommeren domineres indlandet af østlige vinde fra Rusland, som giver fugtigt og varmt vejr. Middelhavskysten domineres af sydvinde fra Afrika, som medfører tørke og hede samt solrige dage. I indlandet kan sommernætterne være svale med temperaturer på ned mod 10-15 grader, mens dagtemperaturen kan nå op imod +30-35 grader eller mere sjældent +35-40 grader. På grund af havvandet, som udjævner temperaturen, er temperaturforskellene ved kysten ikke lige så udtalte. Der kan dagtemperaturen om sommeren nå +35 grader om dagen for at ved nattetid falde til +25 grader, hvilket i meteorologisk henseende klassificeres som tropisk nat.
| [skjul]Vejr for Zagreb, Kroatien | |||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Jan | Feb | Mar | Apr | Maj | Jun | Jul | Aug | Sep | Okt | Nov | Dec | År | |
| Gennemsnitlig maks °C | 3,1 | 6,1 | 11,3 | 16,4 | 21,3 | 24,6 | 26,7 | 26,2 | 22,3 | 16,2 | 9,3 | 4,4 | 15,7 |
| Gennemsnitlig min °C | −4 | −2,5 | 0,9 | 4,9 | 9,2 | 12,7 | 14,2 | 13,7 | 10,4 | 5,8 | 1,8 | −1,9 | 5,4 |
| Gennemsnitlig nedbør mm | 48,6 | 41,9 | 51,6 | 61,5 | 78,8 | 99,3 | 81 | 90,5 | 82,7 | 71,6 | 84,8 | 63,8 | 856,1 |
| Kilde: Nedbør: Worldweather.org “Worldweather” (engelsk) | |||||||||||||
| [skjul]Vejr for Split, Kroatien | |||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Jan | Feb | Mar | Apr | Maj | Jun | Jul | Aug | Sep | Okt | Nov | Dec | År | |
| Gennemsnitlig maks °C | 10,2 | 11 | 13,7 | 17,4 | 22,5 | 26,7 | 29,8 | 29,5 | 25,1 | 20 | 19,9 | 11,5 | 19,8 |
| Gennemsnitlig min °C | 5,3 | 5,5 | 7,6 | 10,8 | 15,2 | 18,8 | 21,6 | 21,5 | 18,1 | 14,1 | 9,9 | 6,8 | 12,9 |
| Gennemsnitlig nedbør mm | 77,9 | 64,8 | 63,5 | 62 | 54,9 | 50,8 | 27,6 | 42,7 | 66,9 | 78,1 | 111,9 | 105,1 | 806,2 |
| Kilde: Nedbør: Worldweather.org “Worldweather” (engelsk) | |||||||||||||
Demografi
Demografisk kort som viser byernes og kommunernes etniske sammensætning i 2011. Byer og kommuner med store majoriteter er markerede:
Kroater >50 % Kroater <50 % Serbere >50 % Serbere <50 % Italienere >50 % Ungarere >50 % Tjekker >50 %
Ifølge folketællingen i 2011 har Kroatien en befolkning på 4.289.889 indbyggere. Den absolutte majoritet, 3.874.321 indbyggere eller 90,42 % af den samlede befolkning, er kroater.[19] Af dem er 2.218.554 kvinder og 2.066.335 mænd. Gennemsnitsalderen er 41,2 år (42,9 for kvinder og 39,4 år for mænd). I 2010 var den forventede levetid 76,6 år (79,6 år for kvinder og 73,5 år for mænd) og andelen af læse- og skrivekyndige udgjorde 98,8 % (98,2 % kvinder, 99,5 % mænd).[20]
1991–2010 (dog fraset 1996–1997) havde landet en negativ natalitet, som lå under EU-gennemsnittet.[21] Den store befolkningsmindskning især i 1990-erne kan forklares fra et politisk, økonomisk og socialt perspektiv. Det kroatiske selvstændighedskrig og frigørelsen fra Jugoslavien 1991–1995 førte til store demografiske forandringer. Under krigen forlod et stort antal mennesker (især serbere) landet samtidig, som mennesker døde i kamp. De forringede levevilkår under og efter krigen fremmede videre emigration.